Populære indlæg

tirsdag den 22. marts 2011

Havedammen i marts 2011.

Hej og velkommen til min nye blog, som skal handle om mine haver. Ja, jeg har nemlig 2 af slagsen, en lille forhave og en lidt større baghave. Jeg har også en altan, så man ved jo aldrig ;o)

I lørdags d. 19.marts, var vi for første gang i år, i haven. Vejret var bare så godt og solen skinnede og varmede så dejligt. Jeg fik sådan en lyst til at rense vores havedam, som efter vinteren så noget trist og mørk ud. Efter lidt tiggeri, fik jeg overtalt min mand til at være med. Han ville ellers gerne ha' udsat det, men jeg tror også han nød det, da vi endelig var kommet igang.


Her er vi begyndt at tømme dammen for vand. Luftstenen ligger stadig og bruser, men den bliver snart skiftet ud med den rigtige pumpe, som skal holde styr på vandet hele sommeren.

Vi har gemt lidt af vandet fra dammen, for at bevare lidt af den vandte vandflora.

Vi var så heldige, at vi lige kunne løfte dammen op af sit hul, for at spule den ren med højtryksrenseren.

Sådan ser sådan et "damhul" ud, uden dam.

Den ser jo helt ny ud nu.

Her er dammen sat tilbage i sit hul, og jeg har nydt mine gummistøvler, mens jeg har plantet demmen til. I år har jeg droppet at plante mine planter i net og kurve, så i stedet for har jeg sat dem lige ned i brinken, og fyldt det sidste vandplantejord og åkandeler på, inden de vaskede sten er lagt over. Nu ser det meget mere rigtigt ud, og bunden er formet som en bakke.  Alle sten er blevet spulet med højtryksrenseren, så de ser også helt nye ud. Lidt ligesom at få nyt gulvtæppe ;o)
Jeg tror det var det helt rigtige tidspunkt at rense dammen på, for der var en masse nye skud og blade på vandplanterne, så de var klar til at dele nu. Man kan godt nok ikke se ret mange af dem endnu, men jeg ved det kommer til at gå hurtigt med at komme frem, så det vil ikke vare mange dage før der er grønt at se.

Her er luftstenen blevet skiftet ud med pumpen, som skal holde vandet rent resten af året, indtil vinteren sætter ind påny.
Så er fiskene tilbage i dammen. Dammen er rettet op, så den står nogenlunde lige igen og der er fyldt barkflis omkring.
Vandet ser lidt grumset ud, men det skyldes at der er åkandeler i bunden. Jeg synes nu det er meget lidt, det kan ses, i forhold til, hvad det er.

I dag, 3 dage efter, er der allerede blevet meget mere grønt i dammen, for vandplanterne er ved at finde vej op igennem stenene. Jeg har givet fiskene mad for første gang, så jeg er spændt på, om de vil spise det. Mens jeg var derude, var der en shubunkin, som kom op efter mad, men så gik jeg ind. I hvert fald så det ud til, at fiskene nød de nye omgivelser og solskinsvejret ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar